Find alt, hvad du skal bruge til campingferien, på Campingudstyr.dk

Campinglivet er en af de mest vanedannende ferieformer, der findes – især hvis du har det stramt med, at andre skal bestemme over dig, og helt vil være din egen herre, i hvert fald i dine ferier. Som campist bestemmer du 100% selv, hvor turen skal gå hen, hvor længe du vil blive på hver enkelt campingplads, og hvor længe du vil være om at nå din destination. Hvis du har lyst til at lægge svinkeærinder og omveje ind i din plan, fordi landskabet er ekstraordinært smukt, eller vejret er usædvanligt godt netop den dag, er det kun dig, der skal træffe beslutningen. Og du slipper for kø ved hotellets uinspirerede all you can eat buffet morgen middag og aften – med et veludrustet campingkøkken, evt. en god gasgrill, er du godt kørende!

Samtidig er det en sand lise for sjælen at kunne slappe af, når natten falder på over campingpladsen, i sund forvisning om, at der ikke er værelser, der skal tjekkes ud af og fly der skal nås, med alt hvad dette indebærer af køer i lufthavnen og forsinkede afgange. Med campingvognen har du dit transportmiddel og dit hotelværelse i eet.

Find campingudstyr online – og spar penge

Det frie og ubundne liv som campist kan byde på mange forskellige overraskelser – men vi foretrækker alle de gode af slagsen, ikke de, der indebærer, at campingstolen braser sammen, campingbordet er blevet skævt, eller forteltet er revnet. Derfor er det vigtigt at have udstyret i orden, inden man kaster sig ud i tilværelsen som landevejsridder. Og der er mange ting at tænke på.

campingudstyr.dk kan du få et samlet overblik over alle de forskellige typer udstyr, der skal bruges for at gøre campingferien til en ubetinget succes. Her finder du alt i fortelte – fra de konventionelle fortelte til de smarte oppustelige letvægtstelte, de såkaldte lufttelte, som erstatter teltstænger med luft under tryk. Du kan gå på opdagelse i et bredt sortiment af campingmøbler i høj kvalitet, som kan stå stabilt selv på blødt underlag som for eksempel græs, og du kan samtidig finde ud af, om du er mest til trangia, udekøkken, eller en enkel gasgrill.

Hvis du ønsker at kunne modtage tv- og radio kanaler under din ferie, kan du finde forskellige typer parabolantenner til campingvogn. Og du finder selvfølgelig også de allermest nødvendige hygiejniske fornødenheder, så som toiletvæsker til tørkloset, toiletpapir, skyllevæske til kemisk toilet, rensevæske til tanken samt diverse luftfriskere.

God fornøjelse med din næste campingferie!